35-årig mand begik hærværk
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation fortæller til Jammerbugtposten.dk, at politiet har sigtet en mand for hærværk i Kaas.
-En anmelder ringede tideligt tirsdag morgen, kl. 05.19, til politiet og fortalte, at der var en ukendt mand, som havde brudt hans bil op og nu sad i bilen, som var parkeret på Nørregade i Kaas, oplyser Lars Jensen og fortsætter:
-Da patruljen ankom til stedet, sad der stadig en mand i bilen på Nørregade, og politiet kunne dermed anholde ham for hærværk – der er tale om en 35-årig mand fra lokalområdet.
LÆS OGSÅ: Hændelse på Valmuevej