ForsidePandrupElever fra Skolecenter Jetsmark imponerede ved DM i madkundskab

Elever fra Skolecenter Jetsmark imponerede ved DM i madkundskab

Elever fra Skolecenter Jetsmark imponerede ved DM i madkundskab

Bevæbnet med bælgfrugter drog 7.-klasse fra Skolecenter Jetsmark i går til Odense for at kæmpe for madkundskabsfaget.

Der var gang i gryder og pander, da syv udvalgte skoleklasser i går tørnede sammen på Kold College i Odense. Her skulle de frembringe deres bedste bud på en ret med bælgfrugter – i håbet om at gå hjem med sejren i DM i Madkundskab.

Vinderne blev 6. AT fra Trane Skole og Børneby, afdeling Tistrup. Men også 7.-klasserne fra Skolecenter Jetsmark imponerede med deres menu inspireret af Sydamerika og med brug af masser af bønner i alt fra brownie til chili sin carne. Så det var en flok stolte elever, der kunne vende hjem efter en lang dag i madkundskabens tegn.

”Vi er megatrætte nu, for vi var oppe klokken 5 i morges for at køre her til Odense! Men det har været så sjovt at være med, så vi er meget glade!” fortalte Isabel, Olivia og Andrea fra klassen på Skolecenter Jetsmark efter dagens strabadser.

Til kamp for madkundskab – og klimaet

DM i Madkundskab er en festdag, hvor 400 skoleelever, erhvervsskoleelever, madkund­skabsstuderende og -lektorer mødes og hylder madkundskabsfaget i grundskolen. Et fag, der ikke får den opmærksomhed, det fortjener, ifølge Judith Kyst. Hun er direktør i videns- og forandringsinstitutionen Madkulturen, som står bag DM i Madkundskab i samarbejde med læreruddannelserne på landets seks professionshøjskoler.

”Danske børn laver alt for lidt mad! Vi ved fra vores befolkningsundersøgelser, at under 9 % af børnefamilierne har børnene med i køkkenet på en almindelig aften. Derfor spiller madkundskab i skolen en vigtig rolle, så børnene ikke ender om ”generation takeaway”,” forklarer hun.

Temaet for årets DM i Madkundskab var ”Alverdens bælgfrugter”. Skoleklasser landet over har det for­gangne år lært forskellige bælgfrugter at kende, eksperi­menteret og udvikler deres egne retter. Det var disse retter, som skoleklasserne i går havde med sig til DM i Mad­kundskab, hvor konferencier Dak Laddaporn Wichangoen og et skarpt dommerpanel stod klar til at smage og bedømme. Og temaet udfordrede da også eleverne fra Skolecenter Jetsmark, indtil de blev fortrolige med bønner og linser.

”Vi var egentlig først lidt imod at komme bønner i vores brownie, fordi vi troede, at det ville smage dårligt – og så var det sundt. Men faktisk fandt vi ud af, at det var rigtig lækkert!” sagde Alberte og Sophie fra 7. klasse på Jetsmark Skolecenter.

LÆS OGSÅ: 2,4 mia. kr. er på vej til nordjyderne

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER