Kom til live koncert i aften i Aabybro

Aabybro
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Kom til live koncert i aften i Aabybro

Kultur & Erhvervscenter Jammerbugt har arrangeret live koncert i aften, d. 26. januar, med bandet Grarup Allstars kl. 20 i Jammerbugt Kulturcenter, Søparken 2 i Aabybro.

Med Årets Live pris i kategorien DMA Blues, cementerede Grarup Allstars sin position som et af Danmarks absolut bedste live-bands, også udenfor blues-genren. Et foreløbigt højdepunkt for orkestret, som vader i superlativer og fantastiske anmeldelser.

Grarup Allstars er netop et “rigtigt” live-band. Et band der lader sig føre af musikken, hinanden og stemningen hos publikum, fremfor alt for mange pre-aftalte ting. For derved at nå dybere og højere musikalsk på stedet, på aftenen.

For med Danmarks soulsax nr. 1 Niels Mathiasen fra Gnags og Poul Krebs, super-ekvilibristen Uffe Steen på guitar, Johnny Madsens bundsolidt svingende bassist Niels Nello MogensenEsben Bach’s virtuose trommespil, Rasmus Stenholms virtuost brusende orgel-power (arvtager efter Palle Hjorth) og ikke mindst landets måske bedste soul/blues sangerinde Margrete Grarups enestående vokal, kan det kun blive en speciel aften!

Bestil billetter her: https://www.yourticket.dk/arrangementer

LÆS OGSÅ: Indbrud i slagterbutik