ForsideDebatLøkke er ”Kongen af Centralisering”

Løkke er ”Kongen af Centralisering”

Løkke er ”Kongen af Centralisering”

Af Ole Stavad (A), Kirsten Holcks Vej 8, 9460 Brovst – Medlem af Regionrådet                           

Danmark blev centraliseret mere end nogensinde tidligere under Løkke og Fogh. Det lider vi stadig under.

Helt galt gik det med centralisering af ejendomsvurderingerne, inddrivelse af offentlig gæld og hele skatteområdet. Centralisering af de tre områder har alene kostet et ufatteligt stort trecifret milliardbeløb.

Men Lars Løkke vil ikke stoppe her. Han vil også centralisere hele vort sygehus- og sundhedsvæsen, og prøver at bilde folk ind, at det vil skabe meget mere sundhed for pengene. Sundhedsvæsenet er i forvejen voldsomt udfordret. Lægger man en centralisering oveni, kan det få katastrofale følger og gå lige så galt som centraliseringen af vurderinger, inddrivelse og Skat. Og, her drejer det sig ikke ”kun” om penge, men om menneskeliv.

Lars Løkke er ”kongen af centralisering”. Også derfor opfordrer jeg kraftigt til, at Lars Løkke og hans nystiftede parti ikke får nogen afgørende indflydelse på de igangværende regeringsforhandlinger.

2 KOMMENTARER

  1. Vi må være taknemmelige for, at Ole Stavad ikke kunne bruges i Folketinget og blev frataget ministerpost. Skriverierne fra OS’s pen vidner om inkompetencen.
    Der er knapt 328 vælgere, der valgte at sætte kryds ved Moderaterne og dermed gjorde M til landets 3. største parti . Utrolig flot præstation fra LLR’s side, det vidner om den politiske arkitekt og politiske tænker Løkke er, en visionær politiker, der er med helt nede i maskinrummet, har indblik og overblik som ingen anden dansk politiker i nutiden har. Men for en S politiker, der ikke kan det politisk håndværk i samme grad er misundelsen til at få øje på i hvert skriv fra OS.
    Lad partierne på midten få fred og ro til at søsætte de for DK nødvendige reformer, der kan fylde råderummet op, da det er totalt brugt, selvom der var masser af penge at tage af, da S kom til magten i 2019. Penge, der er kommet i statskassen mest af alt grundet LLR’s store reformer, som S var imod, men gerne brugte alle midlerne fra samme.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER